Specialiseret faglig rådgivning på børne- og ungeområdet
Til kommuner
Min faglige tilgang
Integration af metoder fra børn og unge området
I min faglige tilgang tager jeg udgangspunkt i nogle af de grundlæggende metoder og rammer, der er centrale inden for Børn og Unge-området, herunder:
- ICS (Integrated Children’s System)
- SOS (Signs of Safety)
- Laura Lundys model for børneinddragelse
- LØFT (Den løsningsfokuseret tilgang)
- Fælles Sprog
- Mindsettet Det dobbelte blik
- De 9 skriftlighedsprincipper, som antropolog Mette Larsen har været primus motor for udarbejdelsen af
- Tættere på Familien
- Relationel velfærd
- Recovery-orienteret rehabilitering: Re-orientering for mental sundhed
Disse redskaber sikrer en struktureret og helhedsorienteret sagsbehandling, hvor barnets eller den unges behov står i centrum.
Med min specialviden og erfaring fra mine 10 år i VISO samt mit arbejde i Den Permanente Task Force på området for udsatte børn og unge, hvor jeg har rådgivet kommuner om komplekse sager, har jeg opnået en dyb forståelse for de udfordringer og muligheder, som professionelle står overfor. Jeg bringer denne viden med ind i supervisionen og rådgivningen, hvor vi i fællesskab finder løsninger, der skaber fremdrift og udvikling – både i de enkelte sager og på det organisatoriske niveau.
En systemisk tilgang
I mit arbejde med medarbejdene i kommunerne tager jeg typisk afsæt i en systemisk tilgang, så vi sammen ser på helheder, relationer og sammenhænge. Så ud over at at reflektere over de enkelte sager, så arbejde med at få skabt en ramme, hvor teams og medarbejdere kan udvikle sig gennem dialog og refleksion. Ved at arbejde systemisk får vi en dybere forståelse af, hvordan problemstillinger opstår og kan løses, med fokus på relationer mellem individet og dets omgivelser.
Specialiseret faglig rådgivning
Når den faglige kompleksitet bliver stor, eller uenighederne bliver fastlåste, tilbyder jeg specialiseret rådgivning, der skaber klarhed og nye handlemuligheder.
I de sidste 10 år har jeg i VISO og via min funktion i ministeriets task force for udsatte børn analyseret og rådgivet i sager på børne- og ungeområdet. Mit fokus har været på, hvordan man kan hæve det faglige niveau med hensyn til den socialfaglige kvalitet og lovmedholdelighed. På den baggrund har jeg rådgivet kommunerne om, hvordan de kan ændre deres praksis i sager, hvor børn og familier har modtaget en støtte, der ikke har skabt de ønskede forandringer.
Supervision
Integration af metoder fra børn og unge området
Min tilgang tager højde for de grundlæggende metoder og rammer, der er centrale inden for Børn og Unge-området, herunder:
- ICS (Integrated Children’s System)
- SOS (Signs of Safety)
- Laura Lundys model for børneinddragelse
- LØFT (Den løsningsfokuseret tilgang)
- Fælles Sprog
- Mindsettet Det dobbelte blik
- De 9 skriftlighedsprincipper, som antropolog Mette Larsen har været primus motor for udarbejdelsen af
Disse redskaber sikrer en struktureret og helhedsorienteret sagsbehandling, hvor barnets eller den unges behov står i centrum.
Supervision med systemisk tilgang
I mit arbejde med medarbejdene i kommunerne tager jeg afsæt i en systemisk tilgang, der ser på helheder, relationer og sammenhænge. Det handler ikke blot om at reflektere over enkeltsager, men om at skabe en ramme, hvor teams og medarbejdere kan udvikle sig gennem dialog og refleksion. Ved at arbejde systemisk får vi en dybere forståelse af, hvordan problemstillinger opstår og kan løses, med fokus på relationer mellem individet og dets omgivelser.
Reflekterende team
En vigtig metode i supervisionen er brugen af reflekterende team, hvor vi gennem fælles refleksioner udfordrer og udvider vores perspektiver. Denne metode skaber en åben og nysgerrig ramme, hvor alle får mulighed for at bidrage med deres erfaringer og synspunkter. Det styrker samarbejdet, kreativiteten og den faglige udvikling i teamet.
Faglig sparring og rådgivning i komplekse sager
Jeg tilbyder målrettet faglig sparring og rådgivning i komplekse sager, hvor samarbejdet med forældre eller andre parter er udfordret eller fastlåst. Denne ydelse er skræddersyet til sager, der præges af uenighed, modstridende interesser og eventuelt mange klager over afgørelser. Det kan også være sager, hvor forældre oplever, at de ikke får den nødvendige støtte til deres børn, eller hvor sagens udvikling og beslutninger er under pressens eller politikkernes bevågenhed.
Med udgangspunkt i min mangeårige erfaring fra VISO og ministeriets task force for udsatte tilbyder jeg en struktureret og analytisk tilgang til disse komplekse sager. Jeg arbejder med at afdække kerneproblematikker og identificere nye handlemuligheder, som kan styrke samarbejdet og skabe en mere konstruktiv dialog mellem alle involverede parter.
Min rådgivning har til formål at hjælpe jer med at håndtere fastlåste situationer og opbygge en tillidsfuld relation til familier og samarbejdspartnere. Ved at anvende en kombination af faglig sparring, konfliktløsning og refleksion over kommunikation og praksis kan jeg støtte jer i at skabe løsninger, der imødekommer behovene i den enkelte sag. Samtidig sigter vi mod at sikre faglig kvalitet og lovmedholdelighed, så beslutningerne hviler på et solidt grundlag.
Denne sparrings- og rådgivningsydelse kan dermed fungere som et værdifuldt redskab i sager, hvor kompleksiteten er høj, og hvor målet er at skabe varige, positive ændringer i samarbejdet og indsatsen for børn og unge.
Sparring i konfliktfyldte og fastlåste sager
Har I sager, hvor samarbejdet er gået i stå, og uenigheder blokerer for at skabe de bedste løsninger for børnene? Jeg tilbyder specialiseret rådgivning og sparring, der kan hjælpe med at løsne op for fastlåste samarbejdsrelationer og skabe en konstruktiv dialog. Med fokus på at forstå og adressere de underliggende dynamikker deltager jeg aktivt i møder med familien og fungerer som en neutral part, der bidrager til at reducere konfliktniveauet og finde fælles løsninger.
Mit mål er at støtte jer i at genetablere samarbejdet gennem refleksion, forståelse og respektfuld kommunikation, så sagens udvikling kommer i fokus igen, og alle involverede parter kan arbejde mod fælles mål. Samtidig tilbyder jeg løbende sparring, hvor vi sammen kan evaluere forløbet og justere indsatsen, så den har størst mulig effekt.
Jeg arbejder for at bygge bro mellem fagpersoner og familier og hjælper med at skabe en fælles forståelse, der kan danne grundlag for løsninger, som fremmer reel trivsel for barnet.
Sagsanalyse med fokus på nye handlemuligheder
Jeg tilbyder dybdegående sagsanalyser, der skaber grundlag for nye handlemuligheder i sager om børn og unge. Med over 10 års erfaring fra VISO og mit arbejde i ministeriets task force for udsatte har jeg opnået en omfattende indsigt i børne- og ungeområdet. Denne erfaring giver mig en unik viden til at rådgive om, hvordan I kan styrke den faglige kvalitet og sikre lovmedholdelighed i sagsbehandlingen.
Mit fokus ligger på at understøtte jer i at hæve det faglige niveau og sikre, at den socialfaglige kvalitet i indsatsen lever op til høje standarder. Gennem en struktureret sagslæsning identificerer jeg både ressourcer og potentielle barrierer i den eksisterende praksis. Ved at afdække nye handlemuligheder kan jeg støtte jer i at skabe mere virksomme forløb for børn og familier – særligt i de sager, hvor den nuværende indsats endnu ikke har skabt de ønskede forandringer.
Når I har enkeltsager, hvor der er et konkret og målrettet behov for forandring, eller hvis I ønsker at forbedre jeres nuværende praksis, kan en sagsanalyse og rådgivning fungere som et værdifuldt redskab. Denne tilgang bidrager ikke kun til at udvikle mere effektive indsatser, der fremmer trivsel og udvikling for børn og unge i de enkelte sager, men skaber også viden, der kan anvendes bredere i kommunen.
Ledelsessparring
Hvis jeres organisation står over for ændringer eller ny faglig udvikling, kan jeg tilbyde strategisk og faglig ledelsessparring inden for drifts- og udviklingsopgaver på det børnesociale område. Ledelsessparring kan foregå i teams eller som individuelle samtaler med chefer og faglige ledere.
Typiske eksempler inkluderer:
- Rådgivning og vurdering af strategiske politikker samt andre styringsdokumenter
- Udvikling af læringsbaserede ledelsestilsyn som redskab til at sikre kvalitet i praksis
- Sparring om lederrollen, herunder hvordan den kan blive mere effektiv og virkningsfuld
- Organisatorisk rådgivning med fokus på at forbedre samarbejde, herunder organisationsanalyser
- Sparring om håndtering af nye tværfaglige samarbejdsmodeller
- Håndtering af vanskelige enkeltsager med politisk eller pressemæssig bevågenhed
Undervisning, personaletræning og workshops
Temaer kan eksempelvis være:
- Indføring i sagsbehandlings metoder og perspektiver (ICS, SOS, fælles sprog mfl.)
- Børnefaglige undersøgelser: Den gode undersøgelse
- Den gode tragtning, analyse og faglige vurdering
- Ægte inddragelse – metoder og afprøvning
Inddragelse i den reneste form – hvor langt er vi egentlig? og hvad skal der til for at komme et skridt videre?
- Kvaliteten i den gode dokumentation og hvordan kan jeg helt konkret sikre den gode kvalitet i min sagsbehandling?
- Spørgeteknikker – Kunsten i at stille de gode spørgsmål på den virksomme måde.
– Lever du af at stille spørgsmål? Savner du inspiration til at udvikle dine spørgsmål?
– Opdager du, når du ikke får svar på dine spørgsmål?
Hvordan kan jeg hjælpe dig?
Nå du oplever udfordringer i dit arbejde, kan jeg hjælper dig med at navigere i disse, både fagligt og personligt.
Vi kan sammen arbejde med at finde løsninger på konkrete udfordringer:
- Samarbejde med borgere, familier og pårørende
- Sparring om dine faglige vurderinger og skønsmæssige beslutninger
- Fokus på brug af nye værktøjer og metoder
- Håndtering af udfordringer i myndighedsrollen
- Refleksion over egen praksis, værdier og normer
Kontakt mig for at drøfte dine specifikke behov og hvordan vi bedst kan tilrettelægge en specialiseret rådgivning og supervisionen for dig eller dit team.
Supervision og rådgivning kan gøre dig bedre til dit arbejde – og hjælper dig med at lade arbejdet ligge, når du ikke er på arbejde.