Supervision

Traditionel supervision er individuel supervision i en gruppe.

Det betyder, at én person får supervision på en konkret sag, et dilemma eller en følelsesmæssig udfordring, som opstår i forbindelse med arbejdet. Resten af gruppen inddrages som et reflekterende team, så alle bliver aktive.
Denne form for supervision er ideel i grupper, hvor opgaverne ligner hinanden, og hvor der ønskes en ensartet tilgang til opgaveløsningen og serviceniveauet. Den er velegnet, når medarbejderne samarbejder, men ikke nødvendigvis er afhængige af hinanden i det daglige.

Supervisionen varer typisk 2-3 timer pr. session.

Målet med supervision er at støtte fagpersoner i at være deres bedste udgave af sig selv, fastholde fokus på kerneopgaven og håndtere de følelser, der kan opstå i komplekse opgaver. Det hjælper også med at adskille følelser, vurderinger og fakta samt inspirere til flere mulige løsninger.

Supervision kan desuden styrke samarbejdet og kommunikationen med borgere, pårørende og kolleger.

Individuel supervision er én-til-én supervision, som jeg tilbyder til både ledere og medarbejdere.

Denne type supervision kan hurtigt etableres og tilpasses den enkelte person.

Det kan være særligt nyttigt, hvis du har udfordringer i samarbejdet med en kollega eller samarbejdspartner, eller hvis du står overfor følelsesmæssige udfordringer, som du ikke ønsker at dele med andre i gruppen.

Som leder kan individuel supervision give et nødvendigt refleksionsrum, som du måske ikke finder i din daglige kontekst.

Jeg trækker her på min viden og erfaring, fx indenfor områder som misbrug, spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd, pædagogik, socialrådgivning, undervisning eller pårørendesamarbejde.

Målet er at mindske kompleksiteten og hjælpe dig med at finde flere løsninger i forhold til kerneopgaven.

Fagfaglig supervision indeholder faglig sparring.

Denne supervision kan omfatte hele gruppen eller én person, hvor alle er aktive. Jeg kan inddrage en konkret model, som du eller din organisation allerede arbejder ud fra, fx mentaliseringsbaseret tilgang, forståelse af traume- og belastningstilstande, KRAP, ICS, Fælles Sprog, LØFT eller SOS m.fl.

Supervision kan anvendes både i forbindelse med implementering af nye modeller eller for at understøtte dem, der allerede bruges i hverdagen.

Fagfaglig supervision kan også være mere generel og tilbyde faglig viden til gruppen.

Tematiseret supervision og rådgivning retter sig mod hele gruppen og fokuserer på fælles udfordringer, som kan løses gennem temaer.

Det kan fx være samarbejde med pårørende, prioritering af opgaver ved højt arbejdspres, konflikthåndtering, mentalisering eller læring fra magtanvendelser.

Denne type supervision er en organisatorisk samtale, hvor jeg faciliterer læring for hele gruppen med udgangspunkt i deres og organisationens behov. Jeg anvender forskellige procesfaciliteringsmetoder for at sikre, at læring er i centrum, og at kerneopgaven er i fokus.

Supervision omkring samarbejde er teambaseret, hvor jeg arbejder med hele teamet og deres måde at samarbejde om kerneopgaven.
Dette er relevant for fx myndighedsafdelinger, familiehuse, botilbud eller døgninstitutioner.

Supervisionen hjælper medarbejdere med at møde børn, unge og familier professionelt og arbejde i samme retning ud fra organisationens værdier og mål.

Den kan også forbedre kommunikationen og samarbejdet i teamet, med pårørende og eksterne samarbejdspartnere.

Supervisionen kan løsne fastlåste situationer, ventilere svære følelser og give værktøjer til at reflektere over egne bidrag i mødet med andre.

Endelig kan det styrke samarbejdet med myndighederne og skabe en mere helhedsorienteret indsats set fra borgernes perspektiv.